Udover at interessere mig for mode og nye trends er en af mine store passioner at dyrke chili. Det startede for en 7-8 år siden i en vindueskarm i Nordvest kvarteret og har fuldt mig lige siden. Efterhånden har det grebet godt om sig og sidste år blev det endda til et drivhus i baghaven, hvor jeg brugte de fleste af de lyse timer hver dag efter arbejde - skønt!
Selvom der stadig er meget sne udenfor og jeg slet ikke kan forholde mig til at det - ifølge kalenderen - snart er forår - så er det blevet tid til at få lagt lidt chilifrø i jorden. Jeg havde som altid svoret at jeg ikke skal have
så mange planter i år...og har derfor ikke bestilt så mange chilifrø. Men så kom jeg lige til at kigge i de gamle frø fra tidligere år. Det resulterede så i at jeg nu har plantet en masse frø! Ups...

I år prøver jeg på at udvikle min interesse til lidt flere forskellige frugter og endda blomster for at have andet i drivhuset end sygt stærke chilier ;-) og ovenstående er en lille udvalg af de ting jeg skal dyrke i år. Af uforklarlige årsager interesserer jeg mig mest for planter/blomster/frugter der enten er meget eksotiske eller ser meget underlige ud! En af de ting jeg glæder mig rigtig meget til at prøve i år er passionsfrugter (den hvide blomst med tingeltangel) og Tomatillo (den grønne frugt med "papiret" om) som er en let syrlig og meget sprød frugt der bruges i mexikansk mad.
I år har jeg købt frø til chili, tomater og tomatillo fra
BH Frø. Her kan købe frø til de mest underlige og fantastiske ting - og til fornuftige priser. Alle mine blomsterfrø er købt hos Svenske
Impecta.
Forår - kom nu!!!