fredag den 30. april 2010

The Ricemarket og H&M

I går var kæresten og jeg inde på "The Ricemarket". En Thai restaurant ejet af de samme som har "Kiin Kiin" (Thairestauranten med 1 Michelin stjerne) men til mere fornuftige penge ;) Maden var HELT fantastisk. Virkelig, virkelig lækker, men tempoet var helt overdrevet....vi havde bord til kl. 19 og havde glædet os til en hyggelig aften hvor vi brugte mindst 2 timer på at spise, men allerede kl 20 stod vi udenfor igen...Hmm. Rejechips og forret kom samtidig og lige så snart vi havde spist vores forret kom hovedretten på bordet. Tempoet var alt for højt! Ærgeligt...for maden var virkelig god og priserne fornuftige i forhold til standarden. Inden vi skulle ud og spise nåede jeg lige et smut forbi H&M på kultorvet. Her fandt jeg en fin stribet t-shirt/kjole og pakken med 2 par strømpebukser - stribede og med prikker (til 40 kr). De havde kun str. L tilbage, men til trods for mine kun 160 cm sidder de faktisk fint. 
  


































tirsdag den 27. april 2010

Chains of Love



Jeg synes denne halskæde er virkelig fin på Aimee fra Song of Style. Hendes halskæde er fra "The Chains of Love" Helt sikkert et muligt DIY projekt -Ebay må være perfekt til at finde så mange kors!

Stemningsbilleder fra i lørdags


Lidt stemningsbilleder fra i lørdags som var en rigtig dejlig dag! Stod meget tidligt op da vi skulle ud og kikke på en lille billig bil til mig ude hos nogle venner. Og det var lige hvad bilen var...meget lille og meget billig...alt for billig! Man kan selvfølgelig ikke forvente det vilde af en bil til 5000 kr, men den var alligevel lidt for skræmmende at køre i. Der dryppede vand ud af udstødningsrøret, kofangeren var ved at falde af, koblingen var MEGET hård, bremserne virkede ikke og som bonus vippede passagersædet frem og tilbage ;-) Okay..den havde soltag og 8 måneder til syn...men alt i alt var det bare mest en skræmmende oplevelse. Så min fine hvide cykel får lov til at fortsætte med transportere mig på arbejde ;)
Derefter skulle kæresten på fisketur så jeg tog med min mor på loppemarked i Svogerslev. Som det kan ses på billedet var der mange mennesker! Jeg fik dog købt nogle zink krukker og det fine koskind - til 100 kr! Snup! Derefter tog vi på shoppe- og cafetur i Holbæk og endelig sluttede aftenen af med lækre grillede lammekoteletter - Mums! Undskyld til dem der nu har fået cravings efter tortilla chips - de var gode! ;)  

mandag den 26. april 2010

Ben om halsen




































Hver gang jeg er hjemme hos mine forældre falder jeg over noget interessant - og da jeg var derhjemme i lørdags hang denne fede ben halskæde ude på badeværelset. Den er lavet af ægte ben og min mor mener den er af Grønlandsk oprindelse. Den er virkelig fin - og jeg var så heldig at få den med hjem. Statement halskæde på den fede måde ;)

søndag den 25. april 2010

Søndag i haven




Jeg har været godt træt den sidste uge efter arbejde så det er ikke blevet til meget bloggeri - er faldet i søvn på sofaen om aftenen i stedet ;) men sådan er det jo når man starter på et nyt arbejde. Weekenden har tilgengæld været helt perfekt med dejligt vejr, loppemarked, shopping, god mad og tid i haven. Dagen i dag har jeg brugt på at få plantet chilier & tomater om og få sået sommerblomster. Det har været helt fantastisk at få jord under neglene igen ;) Planterne kan ikke tåle at komme ud i drivhuset endnu, så vi har taget en gammel reol ind i stuen og sat planterne op i vinduet. Kønt er det ikke, men det er faktisk rigtig hyggeligt :)

tirsdag den 20. april 2010

Sommerfugle overload - på den gode måde!




































Jeg er lidt gal med sommerfugle for tiden, så denne her halskæde fra H&M falder lige i min smag! Den kan fås for 80 kr i H&M (også er der jo 25% rabat på en valgfri vare med rabatnummer 8796). Love!

Brød bagt på pande

I går var jeg helt hyperaktiv efter min cykeltur så jeg gik straks igang med at lave en dej til boller da jeg kom ind af døren. Mens dejen hævede havde vi dog et mindre uheld med ovnen som betød at lågen ikke længere kunne lukkes....så i mangel af bedre besluttede jeg mig for at bage dejen som flade brød på en stegepande med et låg på (for at skabe lidt "ovn effekt") og de blev faktisk ganske gode! Der var lidt Italiensk stenovnsbagt over dem, så bortset fra at det tog lang tid at "bage" dem, så var det egenligt lidt sjovt at være tvunget til at lave dem lidt anderledes end normalt.  

søndag den 18. april 2010

Dagens loppemarkeds fund

Emma og jeg var en tur på Gentofte loppemarked i dag på en rigtig tøsetur ;-) Vi fik kigget på en masse tøj og smykker. Jeg fik købt denne super lækre lange cardigan fra Tusnelda Bloch Copenhagen i 70% Mohair til 100 kr! ifølge sælgeren havde den aldrig været brugt. Desværre skal den håndvaskes, men den er helt perfekt til kølige aftner. Er vild med det løse strik og det at den er længere foran end bagved.
Mit næste køb var en lækker sommerkjole i sart lyserød med mørke blomster til 40 kr. Jeg har brugt et sort bælte til så den ikke bliver for tøset ;)
Emma fik også købt en masse ting - det er jo lidt sjovere med loppemarkedspriser. Det bedste køb var denne fine trøje til 40 kr.

fredag den 16. april 2010

Shrink to Fit




























































































Kilde: The Envy
Fine fine billeder i det Italienske Vogue her i April. Billederne er alle taget af Steven Meisel.
Nu håber jeg bare det fedtede, uglede hår ikke bliver en alt for stor trend :)

torsdag den 15. april 2010

Blogging away



Min kæreste fik lige fanget mig mens jeg sidder her og blogger. Så for en gangs skyld er der et ægte øjebliksbillede :) Læg forresten mærke til blomsterne. Jeg fik dem da jeg startede på mit nye arbejde...for 10 dage siden!! Det er overhovedet ikke til at se...det er næsten skræmmende!

Britney Spears uden photoshop!

Gud hvor er det rart at se at selv Britney Spears har en normal krop! Billederne er taget for det amerikanske firma Candie's og skulle kun have været udgivet i en photoshopped version, men Britney ville ikke have at billederne skulle ændres. Hun gav dog lov til at de udgav de originale og de tilrettede billeder ved siden af hinanden for at sætte fokus det pres medierne udsætter kvinder for ved at tilrette billederne. Way to go!
Kilde: www.mirror.co.uk

Debi Nova


Stor kunst er det ikke - men man kan ikke undgå at blive i godt humør af denne sang og video :)

onsdag den 14. april 2010

Dorothy Perkins Overload!

Så kom min forsendelse fra Dorothy Perkins endelig! Okay der gik kun en uge fra afsendelse til jeg havde den, men jeg var ret spændt på både størrelserne og kvaliteten. Heldigvis har det hele været positivt og størrelserne helt perfekte. Jeg er umiddelbart mest glad for Skull t-shirten og kjolerne og er rigtig glad for alle basis t-shirt og bluserne. Alt ovenstående for lige over 1000 kr. Not bad at all ! :)

mandag den 12. april 2010

Dagens

Lidt snyd, det var søndagens tøj - se lige fotografen i vinduet *hehe* Dejligt endelig at kunne nøjes med korte ærmer! og ja...der skal vist snart gøres lidt ved de mormor arme jeg render rundt med...suk! Forhåbentlig kan de daglige cykelture snart få bugt med dem :-)

søndag den 11. april 2010

Loppemarked



Lidt stemningsbilleder fra min tur på Holte loppemarked i dag. Jeg troede jeg havde været på Holte loppemarked før, men jeg må have forvekslet det med et andet. Jeg er dog rigtig glad for jeg tog afsted. Det var ikke voldsomt stort, men der var virkelig hyggeligt og med det dejlige vejr var det bare helt perfekt forårsagtigt!
Her er lidt jeg fandt i Mai-Britt Vingsøe (og søster eller venindes) stand til 20 kr pr. stk



































Hos Whynotblog pigerne fik jeg købt nedenstående tøj og halskæde














































Det er helt sikkert et loppemarked jeg vil besøge igen!

lørdag den 10. april 2010

Copenhagen Race Festival 2010

Lidt billeder fra dagen i dag, hvor kæresten og jeg var til Copenhagen Race Festival 2010. Selvom jeg ser lidt mut ud på nederste billede var det kun en positiv oplevelse! Det var sjovt og vildt at se de fede biler drøne rundt i fuld fart, skride ud og larme :) Vi blev flere gange oset til i røg og brændt gummi og hvor jeg ikke synes det var det mest fantastiske, så nød min kæreste det helt vildt meget og syntes at det duftede godt *hehe* Nu snakker min kæreste endda om at tage til Le Mans... :)
Vi brugte et par timer derinde - gik derefter en tur på Vesterbro, var på cafe og derefter tilbage til Race festivallen for at se Bugattien som min kæresten også gerne ville se. Alt i alt en rigtig god dag som faktisk også falder sammen med at min kæreste i dag har været røgfri i 3 år!!! 
I morgen smutter jeg til Holte loppemarked hvor pigerne fra Whynotblog bla. har en stand - min kæreste tager overraskende nok endnu en dag på Race Festivallen :)

Fiasco


Et par billeder fra i går aftes hvor kæresten og jeg var en tur inde og spise på restaurant Fiasco på Vesterbrogade. Det var lidt en blandet oplevelse. Maden var udemærket (specielt antipastien som ses på øverste billede og osten *mums*) men der var godt nok lang tid mellem retterne....3 retter tog næsten 3 timer og der var et enormt højt støjniveau derinde. I dag har vi brugt det meste af dagen på noget der mest interesserer kæresten og indvolverer larm, fart og endnu mere larm! (men det var nu meget sjovt :) )  Jeg smider nok et par billeder op senere. Resten af aftenen skal bruges på hygge og grillet culotte. Dejligt!