tirsdag den 27. april 2010

Stemningsbilleder fra i lørdags


Lidt stemningsbilleder fra i lørdags som var en rigtig dejlig dag! Stod meget tidligt op da vi skulle ud og kikke på en lille billig bil til mig ude hos nogle venner. Og det var lige hvad bilen var...meget lille og meget billig...alt for billig! Man kan selvfølgelig ikke forvente det vilde af en bil til 5000 kr, men den var alligevel lidt for skræmmende at køre i. Der dryppede vand ud af udstødningsrøret, kofangeren var ved at falde af, koblingen var MEGET hård, bremserne virkede ikke og som bonus vippede passagersædet frem og tilbage ;-) Okay..den havde soltag og 8 måneder til syn...men alt i alt var det bare mest en skræmmende oplevelse. Så min fine hvide cykel får lov til at fortsætte med transportere mig på arbejde ;)
Derefter skulle kæresten på fisketur så jeg tog med min mor på loppemarked i Svogerslev. Som det kan ses på billedet var der mange mennesker! Jeg fik dog købt nogle zink krukker og det fine koskind - til 100 kr! Snup! Derefter tog vi på shoppe- og cafetur i Holbæk og endelig sluttede aftenen af med lækre grillede lammekoteletter - Mums! Undskyld til dem der nu har fået cravings efter tortilla chips - de var gode! ;)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar