mandag den 22. marts 2010

Find kork stiletterne frem!

Spottede lige de her fine kork sko hos Eclectic Jewelry and Fashion de er hhv. fra Stella McCartney, Dior og Fendi. Jeg kan rigtig gode lide dem fra Stella McCartney, men da jeg vist har brugt rigeligt penge i denne måned blev jeg glad for at jeg allerede har 2 par kork sko inde i skabet:
De øverste er fra Zara købt i New York (og jeg er overbevist om jeg nok skal lære at gå i dem en eller anden dag! ;-) De nederste fra Friis & Co. Og ja...jeg ved godt neglelakken clasher fuldstændigt med de grønne sko - men orkede ikke lige at tage den af ;-) 

Super lækker jordskokkesuppe!

Den ser måske ikke ud af meget, men denne her jordskokkesuppe smager helt vildt godt! Den er syrlig, sød, fyldig, cremet og supernem at lave! Siden vi fik opskriften har vi spist den 4 gange...indenfor 2 uger ;-) I den oprindelige opskrift bliver der brugt ret meget fløde - det er slet ikke nødvendigt, den smager skønt bare med en smule fløde. Jeg skriver den oprindelige opskrift:

Skummende Jordskokkesuppe til 4 personer 

Suppen :
200g Jordskokker
2 Skarlotteløg
1 Fed Hvidløg
Lidt frisk Timian
1 Dl Hvidvin
½ l Hønsefond (vand og 1 bouillonterning)
¼ l Piskefløde
Karse til pynt

Croutoner :
2 skiver Sandwichbrød
2 Dl Planteolie

Suppen :
Løg og hvidløg pilles og hakkes fint. Jordskokkerne skrælles og skæres i grove tern.
I en gryde smeltes smør og heri svitses løg og hvidløg til de er klare. Tilsæt tern af jordskokker og sauter let uden at jordskokkerne tager farve. Tilsæt Timian og hvidvin og kog vinen ind til 2/3.
Nu tilsættes hønsefond og det hele koges ved svag varme under låg til jordskokkerne er møre. Når jordskokkerne er møre tilsættes fløde og det koges godt igennem ca. 4 min. Suppen blendes og sigtes igennem fin sigte. Hældes tilbage i gryden og smages til med salt og peber. Afhængig af hvor tyk man ønsker sin suppe kan denne koges ned til den ønskede konsistens. Suppen kan med fordel skummes op inden servering med stavblender. Drys lidt karse over inden servering.
Suppen serveres med godt ristede croutoner stegt i rigelig neutralt smagende olie. (Laves inden eller imens suppen koger).

Velbekomme !

søndag den 21. marts 2010

It's not all about fashion

Da jeg bl.a. er bonusmor til søde Emma har jeg brugt en god del af søndagen på at lege med modellervoks. Det er dejligt at lave noget sammen som vi begge to synes er super hyggeligt at sidde med. Perfekt aktivitet en søndag hvor det blæser udenfor - og ja, man kan da lige snige sig til at lave et par minisize fede stiletter i modellervoks (min version blev dog lige grimme nok til at vise her;-) men hyggeligt er det nu :-)

lørdag den 20. marts 2010

New Kids On The Block - Single


Ja - jeg var vild med New Kids dengang i slut 80'erne ;-) - og det er da lidt skægt at de nu er sammen igen. Jeg faldt over den sjoveste AOL Sessions video med dem hvor man tydeligt kan se at de ikke har lært nye moves de sidste 20 år - men det var jo selvfølgelig også deres "signature moves" så det skal der vel ikke ændres på *hehe* Jeg kan desværre ikke ligge denne video ind, men hvis du nogensinde har kunne lide New Kids så klik på dette link - it's priceless!! http://www.youtube.com/watch?v=yXVMm9teLus
Det meste af dagen i dag er gået med at få nye sange ind på min Ipod. Jeg har været lidt irriteret på Itunes og har derfor brugt et andet program til at overføre sange med, men da det ikke virkede mere installerede jeg Itunes igen. Da Itunes var installeret og jeg satte Ipod'en i stod der lige pludselig på Itunes "Sender træningsdata til Nike" - Okay hvor ondt er det lige! Ja - jeg har en dims i min løbesko der snakker sammen med min ipod...men det var jo ikke ligefrem fordi jeg havde lyst til at dele mine små lunteture med Nike altså! Hrmpf! Anyways i aften skal mig og kæresten ind og se Thomas Helmig på Tap1 (adventsgave fra mig til kæresten) Det skal nok blive en rigtig god aften...går og overvejer hvad jeg skal tage på...men kan ikke rigtig tænke på andet en læderbukser og krøllet hår? Må se hvad det bliver til :-)

fredag den 19. marts 2010

Dagens - nu med sommerfugl

Et dagens fra i går hvor jeg tog min nye kjole/tunika fra Gina Tricot på og samtidig fik flashet min nye sommerfuglering fra H&M (nå ja...og de grønne negle...dem fik jeg en del kommentarer for *hehe*)
I aften skal jeg ud til min skønne tidligere kollega Maria sammen med et par andre kollegaer. Det skal nok blive rigtig hyggeligt!
Har 1 uge tilbage på mit gamle arbejde og jeg kan godt mærke nu at det begynder at blive lidt "underligt". Jeg glæder mig helt vildt meget til at starte på det nye! men det er godt nok underligt at gå og ryde op i de ting jeg har beskæftiget mig med de sidste 5 år og at skulle overlevere alt ens viden...det føles lidt underligt...
Er glad for jeg lige har påsken til at ligge det gamle bag mig og starte på det nye fuld af entusiasme...Jeg glæder mig sgu!!

torsdag den 18. marts 2010

Det bedste fra Amalienborg



Kilde: Billederne er taget af Torben Eskerod

Specielt det øverste billede synes jeg er helt fantastisk! Der er så mange elementer i alle billederne som jeg synes er enormt inspirerende. Og hvorfor også nøjes med et maleri som kun er på en del af vægen? 
Det kan nok være min hvide vægge i stuen skal til at passe på! 

Gode sager fra shoppeturen i går

Havde en rigtig dejlig fridag i går som blev brugt til en kombineret shoppe og kultur oplevelse. Jeg var med min mor inde på Amalienborg og se Kronprisen og Mary's nye bolig - og det var virkelig en oplevelse at se alle de fantastiske malerier. Jeg var ikke lige vild med alle sammen, men nogen af dem gjorde mig inspireret til selv at komme igang med malerierne igen. Der var kæmpe kø til billetkøb da vi kom derind, men mens vi stod i kø, kom der et ægtepar forbi som havde 2 billetter for meget og gerne ville sælge dem. Dem snuppede vi og sprang hele køen over - nice!
Det blev også til en masse shopping og hygge - Kjole/tunika fra Gina Tricot, Lang Tee/kjole fra New Yorker, Leggins'ne havde min mor købt til mig da hun havde været til et modeshow, concealeren havde jeg fået som prøve i et blad og var ret glad for den (selvom jeg normal sværger til Cliniques) så den kom også med hjem - penselsættet fulgte gratis med - og det samme gjorde mascaraen, og endelig en neglelak fra H&M. Det er skønt med sådan nogle dage ;-)