mandag den 10. maj 2010

Makeup Geek



En af mine yndlingsblogs er Marlenas "Makeup Geek". Hun er er enormt dygtig og samtidig meget naturlig. Før jeg opdagede hendes blog bestod min øjenmakeup af én farve, streg og mascara - men Marlenas videoer har gjort at jeg nu tør - og kan - meget mere. Udover "tutorials" laver hun også produktanmeldelser som også gør det noget nemmere at vælge de gode produkter med det samme. Den eneste ulempe er at Marlena bor i USA og deraf bruger en del produkter som desværre ikke kan købes i Danmark. Heldigvis kommer hun dog tit med brugbare alternativer.
Om en uges tid skal jeg en tur til Irland rent arbejdsmæssigt, men på vej til Irland har jeg nogle timers stop-over i Heathrow lufthavn og der håber jeg at finde nogle af de produkter Marlena anbefaler i ovenstående video - om ikke andet billigere end herhjemme :-)
Normalt laver Marlena flest videoer om øjenmakeup, men denne her video fanger mig da den giver mange af "guldkornene" for en flot hud - og det er trods alt det vigtigste i dagligdagen.

1 kommentar: