søndag den 21. marts 2010

It's not all about fashion

Da jeg bl.a. er bonusmor til søde Emma har jeg brugt en god del af søndagen på at lege med modellervoks. Det er dejligt at lave noget sammen som vi begge to synes er super hyggeligt at sidde med. Perfekt aktivitet en søndag hvor det blæser udenfor - og ja, man kan da lige snige sig til at lave et par minisize fede stiletter i modellervoks (min version blev dog lige grimme nok til at vise her;-) men hyggeligt er det nu :-)

lørdag den 20. marts 2010

New Kids On The Block - Single


Ja - jeg var vild med New Kids dengang i slut 80'erne ;-) - og det er da lidt skægt at de nu er sammen igen. Jeg faldt over den sjoveste AOL Sessions video med dem hvor man tydeligt kan se at de ikke har lært nye moves de sidste 20 år - men det var jo selvfølgelig også deres "signature moves" så det skal der vel ikke ændres på *hehe* Jeg kan desværre ikke ligge denne video ind, men hvis du nogensinde har kunne lide New Kids så klik på dette link - it's priceless!! http://www.youtube.com/watch?v=yXVMm9teLus
Det meste af dagen i dag er gået med at få nye sange ind på min Ipod. Jeg har været lidt irriteret på Itunes og har derfor brugt et andet program til at overføre sange med, men da det ikke virkede mere installerede jeg Itunes igen. Da Itunes var installeret og jeg satte Ipod'en i stod der lige pludselig på Itunes "Sender træningsdata til Nike" - Okay hvor ondt er det lige! Ja - jeg har en dims i min løbesko der snakker sammen med min ipod...men det var jo ikke ligefrem fordi jeg havde lyst til at dele mine små lunteture med Nike altså! Hrmpf! Anyways i aften skal mig og kæresten ind og se Thomas Helmig på Tap1 (adventsgave fra mig til kæresten) Det skal nok blive en rigtig god aften...går og overvejer hvad jeg skal tage på...men kan ikke rigtig tænke på andet en læderbukser og krøllet hår? Må se hvad det bliver til :-)

fredag den 19. marts 2010

Dagens - nu med sommerfugl

Et dagens fra i går hvor jeg tog min nye kjole/tunika fra Gina Tricot på og samtidig fik flashet min nye sommerfuglering fra H&M (nå ja...og de grønne negle...dem fik jeg en del kommentarer for *hehe*)
I aften skal jeg ud til min skønne tidligere kollega Maria sammen med et par andre kollegaer. Det skal nok blive rigtig hyggeligt!
Har 1 uge tilbage på mit gamle arbejde og jeg kan godt mærke nu at det begynder at blive lidt "underligt". Jeg glæder mig helt vildt meget til at starte på det nye! men det er godt nok underligt at gå og ryde op i de ting jeg har beskæftiget mig med de sidste 5 år og at skulle overlevere alt ens viden...det føles lidt underligt...
Er glad for jeg lige har påsken til at ligge det gamle bag mig og starte på det nye fuld af entusiasme...Jeg glæder mig sgu!!

torsdag den 18. marts 2010

Det bedste fra Amalienborg



Kilde: Billederne er taget af Torben Eskerod

Specielt det øverste billede synes jeg er helt fantastisk! Der er så mange elementer i alle billederne som jeg synes er enormt inspirerende. Og hvorfor også nøjes med et maleri som kun er på en del af vægen? 
Det kan nok være min hvide vægge i stuen skal til at passe på! 

Gode sager fra shoppeturen i går

Havde en rigtig dejlig fridag i går som blev brugt til en kombineret shoppe og kultur oplevelse. Jeg var med min mor inde på Amalienborg og se Kronprisen og Mary's nye bolig - og det var virkelig en oplevelse at se alle de fantastiske malerier. Jeg var ikke lige vild med alle sammen, men nogen af dem gjorde mig inspireret til selv at komme igang med malerierne igen. Der var kæmpe kø til billetkøb da vi kom derind, men mens vi stod i kø, kom der et ægtepar forbi som havde 2 billetter for meget og gerne ville sælge dem. Dem snuppede vi og sprang hele køen over - nice!
Det blev også til en masse shopping og hygge - Kjole/tunika fra Gina Tricot, Lang Tee/kjole fra New Yorker, Leggins'ne havde min mor købt til mig da hun havde været til et modeshow, concealeren havde jeg fået som prøve i et blad og var ret glad for den (selvom jeg normal sværger til Cliniques) så den kom også med hjem - penselsættet fulgte gratis med - og det samme gjorde mascaraen, og endelig en neglelak fra H&M. Det er skønt med sådan nogle dage ;-)

onsdag den 17. marts 2010

Inspiration

Er helt vild med Come over to the dark side we have candy´s stil. Hun fanger så mange af de ting jeg godt kan lide i hendes rå og funky stil. Love it!
Jeg har taget en fridag i dag og skal mødes inde i kbh med min mor til en rigtig hyggedag! Glæder mig rigtig meget til at ose rundt i butikkerne og bla. kigge efter en hvid tee lignende den på det nederste billede!  

Cafe hygge på Lunas

Efter Katrine fra Trés Chic Clique's mange indlæg og billeder fra Cafe Lunas var det et oplagt valg at tage derhen da jeg skulle mødes med en af mine veninder i går. Og det var faktisk et ret hyggeligt sted - god stemning og lækker mad - og nogle skønne milkshakes ;-) Café Lunas er ikke så stor som jeg havde regnet med, så der var et ret højt lydniveau da vi kom, men efter et par timer var det tyndet godt ud og der var lidt mere fornuftigt lydniveau. Deres milkshake var helt vildt god! (og formentlig meget usund) ;-) Det var skønt med en tøsetur!